Press Release Boom Boom Magazine #03 – DK version

Et nyt nummer af det internationale magasin om dansk musik og den danske musikbranche er på gaden – denne gang med en forenet dansk pladebranche bag udgivelsen!

Aura Dione -- Fra forsiden af musikmagasinet Boom Boom, udgivet af DUP, IFPI og MXD

Tredje gang siges at være lykkens gang, og noget kunne tyde på det, når BOOM BOOM #3 på mandag bliver præsenteret på den danske stand under MIDEM09 i Cannes. Organisationen bag de to første udgivelser Danske Uafhængige Pladeselskaber (DUP) har nemlig denne gang delt både det redaktionelle og det økonomiske ansvar med ”storebroderen” IFPI Danmark og Music Export Denmark (MXD). BOOM BOOM #3 varsler således helt nye vinde med fælles fodslag og samarbejde mellem de tre musikorganisationer og er et helt håndgribeligt bevis på, at den danske pladebranche for alvor er begyndt at arbejde sammen omkring eksporten af dansk musik.

BOOM BOOM #3 præsenterer en række af de danske kunstnere med størst international succes og de tilknyttedes selskabers ambitioner om at operere på et langt større marked end det danske – Aura, Ida Corr, Mike Sheridan, Volbeat, Dúné, A Kid Hereafter og Alphabeat er blandt de kunstnere, der præsenteres som det bedste af det bedste fra Danmark. Derudover sætter magasinet fokus på en af branchens største udfordringer omkring de digitale muligheder og stiller blandt andet spørgsmålet ”skal musik være gratis?”

Værdisætning af musik og postevand

Den generelle holdning til musik er allerede i dag hos nogle teenagere, at musik naturligvis skal være gratis. De er sikre på, at musikerne i forvejen tjener styrtende med penge, og dem der ikke gør det, de burde finde sig et ’rigtigt’ job. Og uanset om man så er enige med dem eller ej, så er dette en del af den hverdag, pladeselskaberne befinder sig i.

I bladets leder sætter direktør Søren Krogh Thompson fra Playground Music fokus på, hvordan fremtidens brugere vil værdisætte musik, og hvad dette vil betyde for branchen. Søren, der også er formand for MXD, næstformand i DUP og bestyrelsesmedlem i IFPI, stiller spørgsmålet: ”How do we make sure that future generations (and the current crop of teenageres) understand the value of music?”. Bør musik være “gratis” på samme måde som postevand (som på ingen måde er gratis i virkeligheden), og vil vi se en ny værdi- og prissætning af musik, der minder om netop den vand har gennemgået over da sidste par år, hvor differentieringen mellem billig og dyr er enormt stor?

Tværgående samarbejde

Uvisheden om fremtiden for musikken betyder, at der er et stort behov for at arbejde på tværs af traditionelle brancher. På samme måde som DUP og IFPI stille og roligt arbejder tættere sammen, og at Music Export Denmark har fået en platform, der bringer den danske musikbranche tættere på eksportmarkederne, er tiden moden til, at alle i musikbranchen indser behovet for samarbejde – om fremtiden og de nye modeller, fra pladeselskabet til rettighedsorganisationer, interesseorganisationer, bookere, managers.

En ting står fast – vi står over for en fantastisk fremtid, og der er ingen af os der kender den endnu. Men musikken lever videre – med eller uden DUP, IFPI og MXD.

BOOM BOOM #3 kan læses online og downloades på www.boomboom.dk

For yderligere information og billedmateriale kontakt venligst – Nicolaj Hyltén-Cavallius, formand, DUP
formand@dup.nu / mobil 22 27 7921


Boom Boom Magazine #03, Press Release, Danish, PDF

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: